Kvalitetsarbejde / evaluering

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Formål:

Systemet er udarbejdet i henhold til ”Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser” med vejledning fra 2006. Formålet med kvalitetsudvikling og resultatvurdering er at skabe et grundlag for den løbende evaluering, som danner grundlag for analyse, tolkning og justering af mål, planlægning og praksis.

  1. Organisering af ledelsens varetagelse af det faglige og pædagogiske ansvar

Rektors ansvar for uddannelsen i henhold til Gymnasieloven varetages i praksis af rektor og vicerektor i samarbejde med to uddannelsesledere. Den ene uddannelsesleder har ansvar for de pædagogiske opgaver og forestår koordinering og udformning af de tværfaglige projektforløb/opgaver og skriftlige opgaver/afleveringer. Hun udformer ligeledes rammerne for teamledernes opgaver og deres faglige og pædagogiske arbejde i de enkelte klasser Den anden uddannelsesleder varetager administrative opgaver, herunder elevoptag, studieplaner, eksamensafvikling, samt sikring af overholdelse af de bekendtgørelser, som gymnasiet er underlagt fra undervisningsministeriet.

  1. Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og strategien for selvevaluering

Strategien for selvevaluering er baseret på skolens visioner og missioner. Det betyder, at det afgørende ved selvevalueringen er, at den udformes, så den giver en vurdering af om skolens indsatsområder medvirker til at højne den faglige kvalitet. Den skal både sikre, at lærerne lever op til deres pædagogiske og faglige ansvar, men også understøtte, at den enkelte elev har mulighed for at udnytte de evner og muligheder, vedkommende har.

  1. Gennemførelsen af selvevaluering og opfølgning
Selvevalueringen gennemføres ad flere veje:

Elever:

Hvert andet år gennemføres en elevtrivselsundersøgelse i alle klasser. Spørgeskemaet udformes i samarbejde med SU og elevrådet. Ledelsen er rundt i alle klasser og sikrer at alle elever besvarer spørgeskemaet anonymt og elektronisk. Resultaterne fra undersøgelsen drøftes efterfølgende med bestyrelsen, lærerne og elevrådet og danner grundlag for eventuelle indsatsområder og handleplaner i de kommende år. Rektor sikrer, at der afsættes midler i skolens budget til at gennemføre de indsatsområder, som elevtrivselsundersøgelsen påpeger nødvendigheden af.

Resultaterne af evalueringen lægges på skolens hjemmeside.

Evalueringen rummer faste punkter omkring undervisningens kvalitet samt andre forhold, som vedrører uddannelsen. Hertil kommer spørgsmål, som afdækker indsatsområder, for at afklare om disse har haft den ønskede effekt.

Ledelsen deltager i starten (alternativt slutningen) af alle elevrådsmøder med henblik på løbende at være i dialog med elevrådet, så der kan iværksættes tiltag og for at understøtte elevernes indflydelse på skolens sociale liv og undervisningen.

En god overgang fra grundskolen sikres ved særlige indsatser, fx ved teamarbejdet i 1.g som fokus på klasseledelse og faglige overgange. Der gennemføres særlige arrangementer for 1.g med både socialt og fagligt sigte. Der er ligeledes lagt en plan for elevernes progression af de tværfaglige opgaver gennem de tre år, så udviklingen fra elev til studerende understøttes.

Lærere:

Hvert år skal alle lærere som minimum udforme en skriftlig, anonym evaluering med deres hold/klasser. Det er et spørgeskema, som går tæt på den enkelte lærers undervisning, arbejdsformer og samspil med klassen. Skemaet følger dels en centralt udformet spørgeramme, som skolen (SU og elevrådet) har udformet, men det kan udvides til også at rumme øvrige spørgsmål, som er relevante for det enkelte hold.

Evalueringen skal finde sted i perioden 1/11 – 1/2. Læreren gennemgår resultaterne med klassen og lærerne kan blive bedt om at fremlægge resultaterne af evalueringen i forbindelse med en MUS-samtale, hvis ledelsen ønsker det.

Ud over denne evaluering, kan lærerne evaluere i det omfang og i den form, som de ønsker resten af året.

De enkelte større projektforløb (AT/SRP forløb m.m.) evalueres efter afslutningen af skolens pædagogiske uddannelsesleder, med henblik på at vurdere om der skal foretages justeringer/ændringer fremadrettet.

Hvert andet år afholdes systematiske MUS-samtaler, hvor alle lærere indkaldes til MUS. I denne samtale drøftes bl.a. trivsel, faglige og pædagogiske kompetencer samt lærernes bidrag til skolens indsatsområder (herunder brug af 30-timers pulje). Skulle lærere ønske en MUS-samtale hvert år, kan de altid bede om dette.

Hvert andet år afholdes systematiske faggruppesamtaler mellem ledelsen og faggrupperne. Ledelsen har fastlagt en dagsorden for mødet, som bl.a. berører fagenes karakter- og eksamensresultater samt de nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder som faget og faggruppen har.

Der gennemføres en APV-undersøgelse hvert 3.år. Arbejdsmiljørepræsentanten samt en medarbejder og ledelsesrepræsentant fra SU, udformer en spørgeramme, som benyttes. Resultatet forelægges de ansatte og bestyrelsen.

Rektor og skolens studievejledere afholder årligt et møde med skolens vejleder fra Studievalg Sjælland. På dette møde drøftes samarbejdet omkring eleverne. Odsherreds Gymnasium modtager ligeledes en statistisk oversigt over omfanget og typen af uddannelser, som skolens afgangselever er startet på.

  • Formuleringen af et problem er ofte vigtigere end dets løsning. At stille nye spørgsmål, pege på nye muligheder og at anskue gamle spørgsmål fra en ny vinkel kræver kreativ fantasi og markerer virkelige fremskridt indenfor naturvidenskaben.

    Albert Einstein

  • Min bevidsthed er fuldstændig tømt for ord, indtil jeg kommer til det øjeblik, da jeg skal kommunikere resultaterne i skriftlig eller mundtlig form..

    Jacques Hadamard,  (fransk matematiker 1865-1963)

  • Det sære ved fremtiden er, at den til sin tid formentlig vil blive kaldt for – De gode gamle dage.

  • I starten føltes det meget anderledes; man vandrer fra klasse til klasse og har mange forskellige lærere. Men det er dejligt at prøve at gøre tingene på en anden måde, fx med brug af IT i undervisningen. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil uddannes som, men jeg vil gerne opbygge en faglig viden der kan bruges bredt.

    – Klara, 1a