Odsherreds Gymnasium

Studieretninger

Ringetider

Karakterer

Bogdepot

Nøgletal

Årsplan

Timetal

Om skolen

Ansatte

SET & SKET

Aktiviteter

Studievejleder

Ferieplan

Andet

Lectio

Forside













 

 

Odsherreds Gymnasium tilbyder undervisning med henblik på at tage dansk studentereksamen.

Fagene i  gymnasiet.

Gymnasiet er karakteristisk ved at have et meget varieret udbud af fag. Traditionelt er fagene delt i tre forskellige grupper der tilsammen sikrer, at gymnasiet både er studieforberedende og almen dannende. 

De humanistiske fag

Humanisme betegner den kulturstrømning, der fra renæssancen omkring 1550 lagde vægt på ”sand menneskelig dannelse og holdning gennem studiet af den klassiske litteratur”.

I dag bruges betegnelsen om alle de fag, der beskæftiger sig med mennesket som et individ, der gennem livet gennemløber en stadig dannelses- og udviklingsproces. Det fælles i de humanistiske fag er altså, at de sætter mennesket i centrum.

I dansk og sprogfagene læser vi litteratur og analyserer den, i de kreative fag hører vi musik, ser på kunst og analyserer det, vi ser og hører, i historie, oldtidskundskab, latin og religion ser vi på den kultur, der ligger forud for vor egen tid og som danne grundlaget for, hvorfor vi tænker og forklarer verden, som vi gør, og i psykologi beskæftiger vi os med, hvordan det menneskelige sind præges af de påvirkninger, det komme ud for gennem livet.

I dansk og fremmedsprogene beskæftiger vi os også med sproget som grundlag for ethvert menneskeligt samkvem. I dansk er det vigtigt, at eleverne udvikler deres sprog, så det bliver stadig mere præcist, varieret og nuanceret, i fremmedsprogene gælder det naturligvis om at lære at udtrykke sig på fremmedsprog, dvs. at lære nogle gloser og en grammatik, der gør, at man kan kæde ord sammen til sætninger og udtrykke sig præcist og nuanceret, men det er også vigtigt at lære noget om de enkelte landes kultur, historie og samfundsforhold. Det sker så gennem læsning af engelsk, tysk, fransk og spansk litteratur, gennem at se film og at søge oplysninger på internettet.

 

De kreative fag

Kendetegnende for det almene gymnasium er, at de kreative fag musik, idræt og billedkunst har plads på skemaet. Naturligvis kan alle fag påberåbe sig kreative aspekter, men når de nævnte fag her fremhæves, skal det ses i lyset af, at netop disse fag kan give lidt luft i den ellers bogligt orienterede skemaverden. Men altså ikke bare som et uforpligtende pusterum; nærmere som en mulighed for at udvikle andre veje til problemløsninger. Med andre ord; i en verden hvor musik, sport og billeder møder os i en ganske omfattende strøm og med stor status, da er det både nyttigt og nødvendigt, at de kreative fag supplerer fx sprogfag og de naturvidenskabelige fag. De tre fag dyrker hver for sig nogle udtryksformer, der bygger på nysgerrighed, engagement, udholdenhed og målbevidsthed. Alt sammen noget der peger i retning af kreativitetens karakteristika. Musik, idræt og billedkunst giver plads til sætte andet end ord på sin begejstring.

En anden dimension af de kreative fags status er, at de også figurerer som frivillige discipliner efter skoletid. Skolen lægger stor vægt på de aktiviteter, der foregår her - disse aktiviteter er med til at skabe liv på skolen og synliggør skolens mangfoldighed. Derfor; vel mødt også her!

 

De naturvidenskabelige fag

De naturvidenskabelige fag beskæftiger sig med den ydre verdens lovmæssigheder og fænomener. Den moderne naturvidenskab blev født i slutningen af 1500-tallet med danskeren Tycho Brahe som en af pionererne. Naturvidenskaben er karakteriseret ved sin metode: Teorierne skal stemme overens med resultaterne fra eksperimenter, og eksperimenterne skal kunne gentages af uafhængige forskere.

Igennem tiden har naturvidenskaben udviklet sig i forskellige adskilte fag som fysik, kemi og biologi. Og den store tekniske revolution, der er fulgt i kølvandet, har ændret vores hverdag på mange måder med køleskabe, lægemidler, biler radio/tv, telefoner, laserkirurgi, computere osv.

I fysik undersøger vi de grundlæggende begreber bevægelse, tid og rum og egenskaber ved stof og lys lige fra atomer til hele universet.  I kemi drejer det sig om grundstofferne og lovene for deres kombinationer i en række sammensatte stoffer med nye egenskaber. I biologi studerer vi de levende organismer og deres vekselvirkning med det omgivende miljø. I alle de nævnte fag benyttes matematik som det præcise (og internationale) sprog, der er med til at formulere lovmæssighederne.

Skønt er det der ses. Skønnere er det der vides. Langt det skønneste er dog det der endnu ikke fattes.” Niels Stensen 29. jan 1673. (Nicolai Stenonis 1638-1686 anatom og geolog - saligkåret af paven 1988)